Et budget hjælper dig med at skabe overblik over din økonomi. Budgetlægningen er ganske enkel, og overblikket hjælper dig med at prioritere dine penge bedst muligt.

Her hjælper vi dig med at lægge et budget, så du kan få styr på din økonomi. Grafikken giver dig et hurtigt overblik over, hvad et budget bør indeholde, mens den efterfølgende tekst giver en mere detaljeret forklaring.

Husk at hente budgetskemaet inden du går i gang, så du kan udfylde dit eget budget undervejs. God fornøjelse!

Hent budgetskemaet her inden du går i gang

NB: Kan du ud fra privatbudgettet se, at du får brug for at låne penge anvend en lånsammenligningstjeneste først: Eksempelvis Fair-laan.dk, Pengeinfo.dk eller hjemmesiden Moneylender.dk, hvor du også kan finde lån på nettet.

Følg denne fremgangsmåde når du lægger dit privatbudget

Ved at lægge et budget får du et godt overblik over din økonomi. Når du har overblikket, er det lettere at se, hvor du bruger for mange penge, og hvor du let kan spare. Ved at have et budget mindsker du risikoen for ubehagelige overraskelser, da du har et bedre overblik over din økonomi og dermed får en bedre fornemmelse af, hvad du har råd til, og hvad du ikke har råd til.

Her får du tips til, hvordan du kan lægge dit budget, og hvordan du holder dig indenfor budgettet.

Hvorfor lægge et budget?

Først og fremmest bør du lægge et budget for at få et overblik over din egen økonomi. Når du først har skabt overblik, ved du også, hvor stor en indtægt du har, samt hvad du bruger dine penge på.

Når du ved, hvor mange penge du har at gøre med, bliver det lettere at prioritere dine penge bedre.

I et budget vil alle dine udgifter – både faste og variable – blive tydelige. Denne tydelighed gør, at du lettere kan “rydde op” i din økonomi og skære ned på unødvendige udgifter. Måske indser du også, at du har nogle tunge faste udgifter, som du har mulighed for at ændre på. På den måde danner du dig et billede af, hvilke udgifter du kan nedbringe og dermed spare penge på.

Ved at have overblik og kontrol over din egen økonomi undgår du også unødvendige bekymringer: Du ved, hvor mange penge du har at gøre med, og det giver i sidste ende en økonomisk tryghed.

Det er lettere at lægge et budget, end du tror – men at lægge budgettet er kun det første skridt. Det er nemlig endnu vigtigere, at du rent faktisk holder dig indenfor budgettet.

Det at lægge et budget er særligt vigtigt, når din livssituation ændrer sig. Her er nogle eksempler på, hvornår det er en god idé at lægge et budget:

• Når du skal flytte hjemmefra
• Når du skal flytte sammen med din kæreste
• Når du venter barn
• Når du står overfor store omkostninger, f.eks. køb af hus eller bil
• Når du går på pension, eller der sker andre betydelige ændringer i dine indtægter
• Når du ønsker at få et bedre overblik over din økonomi

6 trin til at lægge et budget

Her kommer en fremgangsmåde med 6 trin til at lægge et budget, så det bliver mere overskueligt for dig at få lavet dit privatbudget.

• Trin 1: Kortlæg dine indtægter
• Trin 2: Kortlæg dine faste udgifter
• Trin 3: Beregn dit rådighedsbeløb
• Trin 4: Kortlæg dine variable udgifter
• Trin 5: Tag højde for dine fremtidige variable udgifter
• Trin 6: Sørg for at budgettet er i balance

Med disse 6 trin virker det knap så uoverskueligt at kaste sig over budgetlægningen.

I det følgende forklares de 6 trin ét trin ad gangen.

Trin 1: Kortlæg dine indtægter

Det første du bør gøre, når du skal lægge et budget, er at kortlægge dine indtægter. Typiske indtægter er løn, sociale ydelser, feriepenge, børnepenge og/eller udbytte fra investeringer.

Hvis du er usikker på det nøjagtige beløb, kan du gå ind på din netbank for at tjekke beløbene. Jo mere nøjagtige dine indtægter er i budgettet, jo bedre.

Trin 2: Kortlæg dine faste udgifter

Faste udgifter er udgifter, som du betaler jævnligt. Det kan for eksempel være hver måned, hvert kvartal eller årligt.

Typiske faste udgifter er husleje, elektricitet, vand, varme, abonnementer og forsikringer. Husk at renter og afdrag på lån også går under faste udgifter. Det er vigtigt at få det hele med i budgettet, så du har sat nok penge af til at betale af på eventuel gæld.

Når du skal kortlægge dine faste udgifter er det vigtigt at gå 12 måneder tilbage, så du får overblik over alle de faste udgifter, du har i løbet af året. Her er det vigtigt, at du er opmærksom og ikke kun noterer de udgifter, som du betaler fast hver måned. Husk også de udgifter, som du betaler med større mellemrum. Dette kan eksempelvis være strømregningen, som de fleste betaler hvert kvartal.

De faste udgifter varierer i praksis fra måned til måned, da regningerne har forskellige intervaller. Det kan være svært at styre, hvis det varierer meget, og derfor bør du tilpasse dit budget, så de faste udgifter er fordelt over 12 måneder. Ved at gøre dette er du sikker på at have sat penge nok af til at dække de faste udgifter, når de kommer.

I tabellen herunder ser du, hvad du skal dividere de forskellige udgifter med for at få det til at passe i budgettet. Tallet du kommer frem til efter at have divideret, skal skrives ind under den måned, som udgiften gælder for.

	Divider med	Eksempel	Hvor skal beløbet skrives ind?
Månedlige udgifter	1	500 kr / 1 = 500 kr	For den måned det gælder
Kvartalsvise udgifter	3	900kr / 3 = 300 kr	Under månederne for kvartalet
Halvårlige udgifter	6	2400 kr / 6 = 400 kr	Under månederne for det halve år
Årlige udgifter	12	1200 kr / 12 = 100 kr	Hver måned hele året

Trin 3: Beregn dit rådighedsbeløb

Dit rådighedsbeløb er alle dine indtægter minus faste dine faste udgifter. Med andre ord, så finder du dit rådighedsbeløb ved at trække de faste udgifter fra din indtægt.

Dit rådighedsbeløb er det beløb, som du har til rådighed til at bruge på variable udgifter. Det er vigtigt at finde dette beløb, så du ved hvor mange penge, du kan bruge på andre ting resten af måneden, og dermed ikke bruger mere end du har.

Trin 4: Kortlæg dine variable udgifter

Variable udgifter er de udgifter, som varierer fra måned til måned.

Det er f.eks. penge, du bruger på ting som dagligvarer, tøj, sko og gaver.

Siden disse udgifter varierer, kan det være en udfordring at holde styr på dem. Derfor kan det være en god idé at gå på din netbank for at se, hvad du har brugt penge på de sidste 3 måneder. Dette kan give et godt billede af, hvor mange penge du bruger på variable udgifter.

Det kan også være en god idé at kategorisere de variable udgifter i kategorier som eksempelvis “ferie”, “mad” og “gaver”. Kategoriseringen skaber et bedre overblik over, hvor mange penge du bruger inden for hver kategori – og hvor du måske burde spare.

Trin 5: Tag højde for dine fremtidige variable udgifter

Ved at få et overblik over hvad du bruger dine penge på, kan du ud fra dette planlægge, hvordan du ønsker at bruge dine penge i fremtiden.

En god idé er at starte med de livsnødvendige udgifter som eksempelvis mad. Derefter kan du nedskrive øvrige variable udgifter. Hermed kan du nemmere tage stilling til, om der er nogle udgiftsposter, som burde prioriteres højere – og omvendt, om nogle udgifter burde nedprioriteres.

Husk at det kan være en stor fordel at sætte lidt penge til opsparing, så du har en buffer, hvis der skulle dukke uforudsete udgifter op. Eller hvis der er nogle større udgifter som ferie, TV eller bil, som du ønsker at bruge penge på i fremtiden.

Trin 6: Sørg for at budgettet er i balance

Hele pointen med et budget er, at det skal gå i plus eller som minimum i nul. Budgettet skal fungere som et overblik, der skal hjælpe dig til at bruge færre penge, end det du tjener, så du sikrer en sund økonomi.

En god huskeregel er, at budgettet skal være realistisk – for hvis ikke det er realistisk, vil det være alt for let at overskride det. Vær derfor kritisk, når du kigger på dit eget budget, og vurder, om du tror, det holder.

Hvis dit budget alligevel skulle gå i minus, må du enten skære ned på dine udgifter eller øge din indtægt.

God fornøjelse med at lave dit eget privatbudget!

Privatinvesteringer

Alle investeringer indeholder en form for risiko, hvilket er en del af gamet og nødvendigt at forholde sig til, hvis man ønsker et afkast.

Ofte investerer man for fremtiden, og det er noget, der tager sin tid. Derfor gælder det om at være tålmodig og ikke forvente store resultater på kort tid. Der findes som sagt en risiko for at tabe penge, når man investerer, men historisk set har det vist sig yderst fordelagtigt at investere sine penge aktivt.

Nedenfor følger en beskrivelse af de mest sædvanlige former for investeringer, som er gode at have kendskab til.

Aktier

En aktie er en andel i et aktieselskab. Værdien af en aktie er afhængig af aktieselskabets lønsomhed og aktiekapital og kan derfor betragtes som risikofuld. Som aktionær har du begrænset ansvar for selskabets virksomhed i den forstand, at du ikke kan miste mere, end det du har investeret. Gennem dit delejerskab i selskabet har du også ret til at stemme til generalforsamlinger samt at modtage dele af selskabets overskud i form af løbende aktieudbytte.

I Danmark udstedes aktier i aktieklasserne A og B. Hver klasse har forskellige vilkår i forhold til stemmeret, ret til andel af udbytte eller andre særlige vilkår. Vilkårene kan ændre sig fra selskab til selskab, hvorfor det er vigtigt, at du studerer vilkårene nøje for hvert selskab, du overvejer at købe aktier i. I Danmark gælder det, at en B-aktie skal have en stemmekraft tilsvarende mindst 10% af en A-aktie.

Lederne i selskabet lægger et forslag frem om udbyttets størrelse, men den endelige beslutning bliver taget af aktionærerne med flertal.

Når aktieselskabet er noteret på aktiebørsen, kan købere og sælgere nemt handle med hinanden. Når du køber eller sælger aktier, kan du enten handle med individuelle aktier eller i form af aktieobjekter, eksempelvis 100 eller 200 aktier. Investerer du på længere sigt, vil du kunne se den eftertragtede ‘renters renter effekt’.

Husk: Læs om selskabet før du investerer. Vær kritisk og læg dig ikke op ad trends. Det er vigtigt med en balanceret portefølje, så husk derfor at investere i forskellige brancher. På den måde spreder du risikoen.

Fond

Fonde er en god start for nybegyndere. Du er ikke nødsaget til at være ligeså oplyst om fonde, som du er med aktier. En fondsforvalter har ansvaret for, hvor pengene placeres samt hvilke værdipapirer, som skal købes. Det er forvalterens færdigheder, som afgør, hvor godt afkastet bliver.

Der findes mange forskellige typer fonde; aktiefonde, rentefonde, blandede fonde, fond-i-fond, indeksfonde og lignende. En fond er en samling af mindst 16 forskellige typer aktier – eller rentebaserede værdipapirer, ofte med en værdi på flere hundrede millioner kroner.

En fond ejes af flere forskellige personer, hvilket gør det anderledes end en aktie. Når du sætter penge ind, ejer du altså en lille del af fondens værdi, og du bliver en indirekte aktieejer i alle de selskaber, som indgår i fonden. Du har ikke stemmeret til generalforsamlinger, da det er fondsforvalterens stemme, der tæller. Når tilgangene i fonden øges i værdi, stiger værdien også i hver andel i fonden.

I investerings sammenhænge gælder det, at jo større svingninger der opleves, jo større risiko er der for at tabe penge. Risiko og afkastning går hånd i hånd. Med dette menes det, at jo højere risikoen er, jo større er afkastet som oftest. Fonde anses generelt som et tryggere alternativ, eftersom fondsforvalterne spreder risikoen. Hvordan de forskellige fonde investerer pengene, bestemmer hvilke risikoprofiler, fondene har. Rentefonde kaldes lavrisiko-fonde, hvorimod fonde, som investerer i udviklingsområder eller nystartede foretagender, kaldes for højrisiko-fonde.

Eftersom en fondsforvalter tager hånd om fonden ved at købe og sælge værdipapirer, tager fondsforvalteren et beløb ud for arbejdet. Dette kaldes et forvaltningshonorar. Forvaltningshonoraret udbetales som en årlig procentsats af kapitalen, og den er altid taget ud inden afkastet vises.

Der skelnes mellem indeksfonde og aktivt forvaltede fonde. Indeksfonde forvaltes mere automatisk med målsætningen om at følge et vist aktieindeks og har som regel lavere afgifter end aktivt forvaltede fonde. I aktivt forvaltede fonde vælger forvalteren placeringer, som vurderes til at give et godt afkast. Tid og ressourcer bruges på at analysere for dermed at kunne vurdere udviklingsmulighederne.

Positivt: Med fonde fordele du risikoen. Der er altså en lavere risiko for at tabe penge, da du spreder dine aktier, obligationer og fast ejendom.

Husk: Pas på at forvaltningshonoraret ikke spiser din gevinst, og husk at du skal betale skat af det, du tager ud af din aktiekonto.

Fast ejendom

Fast ejendom anses som værende en stabil investering, eftersom det er en realtilgang, som er sikret mod inflation. En fast ejendom har altid en såkaldt nettoaktivværdi, hvilket betyder, at der er en fast værdi i den faste ejendom.

Når du placerer penge i en fast ejendom, gælder det om at være tålmodig, da stabile investeringer tager tid. Markedet for fast ejendom står i visse tider stille, og andre år kan der være en prisboble, som gør, at priserne bliver skyhøje. Andre gange går priserne ned, som vi for eksempel oplevede under finanskrisen i 2008.

For at gøre en god investering i fast ejendom gælder det om at finde en mulighed på markedet. Der er mange faktorer, som skal falde på plads, for at investeringen kan give et godt afkast over tid. At placere penge i en fast ejendom kræver store kontantbeløb, og de fleste må optage lån. Hvis du tænker på at udleje ejendommen, er det vigtigt at holde øje med loven og med økonomien. Faktorer som kommende behov for renovering, lejekontrakter og bogføring er vigtigt at tage i betragtning.

Set ud fra et historisk perspektiv har fast ejendom altid været en tryg måde at investere på, men det er ikke nogen garanti for, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden.

Priserne og fortjenesten er svært følsomme over for renten. Stiger renten, så falder prisen, eftersom det bliver dyrere at eje ejendommen.

Positivt: En fast ejendom er generel en god investering på lang sigt.

Husk: Vedligehold, formueskat og den generelle rente er faktorer, som kan have indflydelse på din økonomi.

Uddannelse

En uddannelse er den bedste investering, du kan give dig selv. Det giver selvtillid, samtidigt med at det giver dig færdigheder for at kunne opnå bedre betalte jobs og muligvis en højere livskvalitet. Ved at satse på en uddannelse bygger du et stærkt fundament for at kunne møde morgendagens arbejdsmarked. Som en følge af samfundets udvikling, med en øget grad af digitalisering og robotisering, kommer fremtidens jobs til at kræve højere uddannelser og flere kompetencer.

Desuden kommer samfundsudviklingen til at indebære, at kravene på videregående uddannelser og kompetenceudvikling øges, både på og mellem jobs.

Positivt: Du bliver mere attraktiv på arbejdsmarkedet, har mulighed for at få en højere løn, og der findes flere forskellige jobmuligheder.

Husk: Se på arbejdsmarkedet med et langsigtet perspektiv og sammenlign med indholdet i uddannelsen.

1. Læg et budget

Et budget er et overblik over, hvordan du planlægger at bruge de penge, du har tilgængelig hver måned. Ved at få et sådant overblik kan du lettere “rydde op” i din økonomi. I et budget er det lettere at finde frem til, hvilke udgifter du kan undvære. Eller opdage poster, som du bruger mange penge på. Har du overblik over din økonomi, er det lettere at se, hvor du kan spare penge. Derfor er et budget en god start til en sundere privatøkonomi.

2. TV, Bredbånd- og mobilabonnement

Undersøg om der findes billigere alternativer for TV, bredbånd og mobilabonnementer på markedet. Disse udgifter går under faste udgifter i budgettet, og det kan være en stor fordel at mindske disse, da det er et beløb, du betaler hver måned. Konkurrencen om at få netop dig som kunde er stor, så benyt muligheden og forhandl dig frem til gode priser.

3. Lav en indkøbsliste

Skriv en indkøbsliste, når du skal handle, og hold dig til den. På den måde køber du kun det, du i virkeligheden har brug for og undgår spontane indkøb. Ved at skrive en indkøbsliste på forhånd har du også mulighed for at benytte, hvad du allerede har i køleskabet, så du undgår at ende op med at have flere af den samme vare.

4. Tag madpakke med

Tag altid madpakke med i skole eller på arbejde. Lav madpakken aftenen før, så du ikke får ekstra travlt om morgenen. En madpakke behøver absolut ikke at være kedelig! Gør den spændende ved at bruge rester fra aftensmaden og varier med grønt og frugt. På den måde undgår du at småkøbe hver dag, som med tiden ender ud i at blive et stort beløb.

5. Brug sammenligningstjenester

Brug sammenligningstjenester og undersøg, hvor du kan få produktet, du ønsker at købe, til den billigste pris. Overraskende nok kan priserne variere meget fra butik til butik, selvom det er nøjagtigt det samme produkt. Brug derfor hellere lidt tid på research, så du kan spare penge!

Der findes også online sammenligningstjenester for lån. Her kan du sammenligne lån og finde det lån, som er det bedste for dig og din økonomiske situation. Ved at researche lidt, mindsker du risikoen for at optage et lån, som byder på negative overraskelser, og som kan koste dig dyrt.

6. Fyld benzin på om formiddagen

Hvis du har en bil, er det en fordel at tanke bilen om formiddagen samt at undgå at tanke sidst på ugen. Det viser sig, at tankstationerne næsten på slaget 10 ændrer priserne på benzin, hvorfor der ofte kan være helt op til en krone per liter at spare, hvis du tanker tidligt formiddag eller sen aften.

Derudover er det et godt tip at holde sig fra tankstationerne langs motorvejen, da priserne typisk vil være højere her.

7. Skift eventuelt bank

Gebyrer og renter varierer meget fra bank til bank. Derfor kan det være værd at undersøge, om nogle andre banker kan give dig et bedre tilbud end det, du allerede har.

Hvis du overvejer at optage et lån, er det ikke altid sådan, at din primære bank kan tilbyde dig det bedste lån. Dette gælder især, hvis der er tale om et mindre lån. Derfor kan det være smart at sammenligne lån, så du kan finde det lån, som passer bedst til din økonomiske situation.

8. Undgå fakturaer med posten

Undgå at betale via fakturaer, da det koster ekstra. Sørg derfor for at tilføje regningerne til din netbank, så du automatisk får regningerne dér. E-faktura er både lettere og billigere at bruge. Her er der penge at spare på hver eneste regning, du ikke får tilsendt med posten.

9. Gennemgå dine forsikringer

Det kan være godt for din økonomi at gennemgå dine forsikringer. At have forsikringer kan spare dig for mange penge, hvis uheldet er ude. Ligeså vel kan det være en fordel at gennemgå, hvad de forskellige forsikringer faktisk dækker, så du ikke har flere forsikringer, som dækker det samme. Derudover er konkurrencen på forsikringer også stor, hvorfor det kan være en fordel at undersøge, om andre forsikringsselskaber kan give dig en bedre aftale.

10. Tjek din lønseddel

Tjek altid din lønseddel. Dobbelttjek, at du får den løn, du har krav på, og se, om beløbet stemmer overens med det, du får. På denne måde undgår du, at der sker fejl med din løn, og at du i værste tilfælde får mindre udbetalt, end du er berettiget til.

11. Undgå skattesmæk

Følg med i hvor meget SKAT du betaler og sørg for, at beløbet er så korrekt som muligt. På den måde mindsker du risikoen for et skattesmæk, som kan sætte dig i en kedelig økonomisk situation over en længere periode.

12. Køb genbrug

I det øjeblik hvor du køber noget nyt, falder det i værdi – også selvom du måske aldrig har brugt produktet. Derfor kan du finde mange gode produkter til en billig pris på hjemmesider og apps, hvor du kan købe brugte produkter. Og ikke nok med at det er billigere, så er det også mere miljøvenligt.

13. Se efter kilopris

Se altid efter kilopris på dagligvarer i butikkerne og ikke på prisen per produkt. Her er det nemlig let at blive snydt, da de fleste vil gå efter det produkt, som ser ud til at have den billigste pris. Se altid på det, der står med småt på prisskiltene, da der her står, hvad kiloprisen er. Denne pris vil være langt mere retvisende. Ofte er det de større pakker, der er billigst, og så er det let at fryse det resterende ned.

14. Sælg ting du ikke bruger

Vi lever i et forbrugssamfund og ejer utrolig mange ting, som vi slet ikke bruger. Ryd derfor op i klædeskabet, i skuffer og på loftet, og sælg det, du ikke bruger. Ved at gøre dette får du både mere plads i dit hjem og flere penge på lommen.

15. Spar lidt op hver måned

Spar lidt penge op hver måned, uanset beløbets størrelse. Det er helt op til dig selv. Flere banker tilbyder tjenester som trækker et lille beløb fra din bankkonto for hver gang, du bruger dit betalingskort. På den måde mærker du næsten ikke, at du sparer penge op.

16. Refinansiering

Har du flere gamle lån kan det betale sig at refinansiere, hvilket betyder, at man samler flere lån til ét. På den måde kan du få et lån, som økonomisk set bedre kan betale sig, end hvis du havde flere separate lån. Ofte kan du forhandle dig frem til gode renter ved at refinansiere.

17. Se efter pakkerejser når du skal på ferie

Ofte kan pakkerejser, som inkluderer fly og hotel, være billigere end at betale det hele separat. Undersøg derfor hvilke muligheder, der er for pakkerejser til den destination, som du ønsker at rejse til, så du kan spare penge og få en billigere rejse.

18. Brug kun de penge, du har

Et godt sparetip er kun at bruge penge, du faktisk har, i stedet for at handle på kredit. Hvis du får brug for længere tid til at tilbagebetale pengene, end den rentefrie periode du har, kan det hurtigt blive meget dyrt på grund af de høje renter, der pålægges, når man handler på kredit. Tænk dig derfor godt om, før du handler, og vurder, om det er det værd.

19. Benyt dig af studierabatter

Som student tilbydes mange gode rabatter rundt omkring i diverse butikker, museer og restauranter. Husk altid at gøre brug af disse, og hvis du er usikker på, om en butik har studierabat – så spørg! Det har aldrig kostet noget.

20. Ingen madspild

Mad er en dyr post i budgettet, men også en udgift, som vi ikke kan undvære. Undgå at købe for meget mad, som du alligevel ikke får spist, før det bliver for gammelt. Det er nemlig helt unødvendigt at bruge penge på at købe noget, som du alligevel ender med at smide væk.

21. Minimer restaurantbesøg

Det er dyrt at spise ude. Prøv derfor at minimere restaurantbesøgene, og lav hellere maden hjemme. Her er der mange penge at spare! Det er selvfølgelig hyggeligt at spise på restaurant en gang imellem, men sørg for at gøre det med måde.

22. Vurder om det kan lejes

Nogle gange kan det betale sig at leje i stedet for at købe. Der er eksempelvis mange penge at spare på at låne bøger på biblioteket i stedet for at købe nye bøger. Vurder derfor, om du faktisk har brug for det, du påtænker at købe, eller om det, du ønsker, kan lejes i stedet.

23. Bil

Mange husholdninger har i dag mere end én bil. Tænk en ekstra gang over, om du i realiteten har behov for så mange biler. Måske vil det være muligt at få det hele til at fungere med kun én bil? Det er nemlig særdeles dyrt at have bil, og ikke nok med, at den falder hurtigt i værdi, så er der også en række afgifter, som skal betales. Ved at skære ned på antallet af biler i husholdningen, kan du spare store beløb. Og måske finder du endda ud af, at du i det hele taget slet ikke har brug for en bil?

24. Organiser samkørsel

Er man flere, som alligevel skal samme vej, hvorfor så ikke køre sammen? Du sparer både penge på benzin og slitage på bilen. Og så er det også hyggeligere at køre sammen.

25. Bliv medlem af fordelsprogrammer

Der findes flere fordelsprogrammer i Danmark. De tilbyder ofte rabatter på køb af udvalgte produkter og kan tilknyttes dit betalingskort, så du sparer penge helt automatisk.