Privatinvesteringer

Alle investeringer indeholder en form for risiko, hvilket er en del af gamet og nødvendigt at forholde sig til, hvis man ønsker et afkast.

Ofte investerer man for fremtiden, og det er noget, der tager sin tid. Derfor gælder det om at være tålmodig og ikke forvente store resultater på kort tid. Der findes som sagt en risiko for at tabe penge, når man investerer, men historisk set har det vist sig yderst fordelagtigt at investere sine penge aktivt.

Nedenfor følger en beskrivelse af de mest sædvanlige former for investeringer, som er gode at have kendskab til.

Aktier

En aktie er en andel i et aktieselskab. Værdien af en aktie er afhængig af aktieselskabets lønsomhed og aktiekapital og kan derfor betragtes som risikofuld. Som aktionær har du begrænset ansvar for selskabets virksomhed i den forstand, at du ikke kan miste mere, end det du har investeret. Gennem dit delejerskab i selskabet har du også ret til at stemme til generalforsamlinger samt at modtage dele af selskabets overskud i form af løbende aktieudbytte.

I Danmark udstedes aktier i aktieklasserne A og B. Hver klasse har forskellige vilkår i forhold til stemmeret, ret til andel af udbytte eller andre særlige vilkår. Vilkårene kan ændre sig fra selskab til selskab, hvorfor det er vigtigt, at du studerer vilkårene nøje for hvert selskab, du overvejer at købe aktier i. I Danmark gælder det, at en B-aktie skal have en stemmekraft tilsvarende mindst 10% af en A-aktie.

Lederne i selskabet lægger et forslag frem om udbyttets størrelse, men den endelige beslutning bliver taget af aktionærerne med flertal.

Når aktieselskabet er noteret på aktiebørsen, kan købere og sælgere nemt handle med hinanden. Når du køber eller sælger aktier, kan du enten handle med individuelle aktier eller i form af aktieobjekter, eksempelvis 100 eller 200 aktier. Investerer du på længere sigt, vil du kunne se den eftertragtede ‘renters renter effekt’.

Husk: Læs om selskabet før du investerer. Vær kritisk og læg dig ikke op ad trends. Det er vigtigt med en balanceret portefølje, så husk derfor at investere i forskellige brancher. På den måde spreder du risikoen.

Fond

Fonde er en god start for nybegyndere. Du er ikke nødsaget til at være ligeså oplyst om fonde, som du er med aktier. En fondsforvalter har ansvaret for, hvor pengene placeres samt hvilke værdipapirer, som skal købes. Det er forvalterens færdigheder, som afgør, hvor godt afkastet bliver.

Der findes mange forskellige typer fonde; aktiefonde, rentefonde, blandede fonde, fond-i-fond, indeksfonde og lignende. En fond er en samling af mindst 16 forskellige typer aktier – eller rentebaserede værdipapirer, ofte med en værdi på flere hundrede millioner kroner.

En fond ejes af flere forskellige personer, hvilket gør det anderledes end en aktie. Når du sætter penge ind, ejer du altså en lille del af fondens værdi, og du bliver en indirekte aktieejer i alle de selskaber, som indgår i fonden. Du har ikke stemmeret til generalforsamlinger, da det er fondsforvalterens stemme, der tæller. Når tilgangene i fonden øges i værdi, stiger værdien også i hver andel i fonden.

I investerings sammenhænge gælder det, at jo større svingninger der opleves, jo større risiko er der for at tabe penge. Risiko og afkastning går hånd i hånd. Med dette menes det, at jo højere risikoen er, jo større er afkastet som oftest. Fonde anses generelt som et tryggere alternativ, eftersom fondsforvalterne spreder risikoen. Hvordan de forskellige fonde investerer pengene, bestemmer hvilke risikoprofiler, fondene har. Rentefonde kaldes lavrisiko-fonde, hvorimod fonde, som investerer i udviklingsområder eller nystartede foretagender, kaldes for højrisiko-fonde.

Eftersom en fondsforvalter tager hånd om fonden ved at købe og sælge værdipapirer, tager fondsforvalteren et beløb ud for arbejdet. Dette kaldes et forvaltningshonorar. Forvaltningshonoraret udbetales som en årlig procentsats af kapitalen, og den er altid taget ud inden afkastet vises.

Der skelnes mellem indeksfonde og aktivt forvaltede fonde. Indeksfonde forvaltes mere automatisk med målsætningen om at følge et vist aktieindeks og har som regel lavere afgifter end aktivt forvaltede fonde. I aktivt forvaltede fonde vælger forvalteren placeringer, som vurderes til at give et godt afkast. Tid og ressourcer bruges på at analysere for dermed at kunne vurdere udviklingsmulighederne.

Positivt: Med fonde fordele du risikoen. Der er altså en lavere risiko for at tabe penge, da du spreder dine aktier, obligationer og fast ejendom.

Husk: Pas på at forvaltningshonoraret ikke spiser din gevinst, og husk at du skal betale skat af det, du tager ud af din aktiekonto.

Fast ejendom

Fast ejendom anses som værende en stabil investering, eftersom det er en realtilgang, som er sikret mod inflation. En fast ejendom har altid en såkaldt nettoaktivværdi, hvilket betyder, at der er en fast værdi i den faste ejendom.

Når du placerer penge i en fast ejendom, gælder det om at være tålmodig, da stabile investeringer tager tid. Markedet for fast ejendom står i visse tider stille, og andre år kan der være en prisboble, som gør, at priserne bliver skyhøje. Andre gange går priserne ned, som vi for eksempel oplevede under finanskrisen i 2008.

For at gøre en god investering i fast ejendom gælder det om at finde en mulighed på markedet. Der er mange faktorer, som skal falde på plads, for at investeringen kan give et godt afkast over tid. At placere penge i en fast ejendom kræver store kontantbeløb, og de fleste må optage lån. Hvis du tænker på at udleje ejendommen, er det vigtigt at holde øje med loven og med økonomien. Faktorer som kommende behov for renovering, lejekontrakter og bogføring er vigtigt at tage i betragtning.

Set ud fra et historisk perspektiv har fast ejendom altid været en tryg måde at investere på, men det er ikke nogen garanti for, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden.

Priserne og fortjenesten er svært følsomme over for renten. Stiger renten, så falder prisen, eftersom det bliver dyrere at eje ejendommen.

Positivt: En fast ejendom er generel en god investering på lang sigt.

Husk: Vedligehold, formueskat og den generelle rente er faktorer, som kan have indflydelse på din økonomi.

Uddannelse

En uddannelse er den bedste investering, du kan give dig selv. Det giver selvtillid, samtidigt med at det giver dig færdigheder for at kunne opnå bedre betalte jobs og muligvis en højere livskvalitet. Ved at satse på en uddannelse bygger du et stærkt fundament for at kunne møde morgendagens arbejdsmarked. Som en følge af samfundets udvikling, med en øget grad af digitalisering og robotisering, kommer fremtidens jobs til at kræve højere uddannelser og flere kompetencer.

Desuden kommer samfundsudviklingen til at indebære, at kravene på videregående uddannelser og kompetenceudvikling øges, både på og mellem jobs.

Positivt: Du bliver mere attraktiv på arbejdsmarkedet, har mulighed for at få en højere løn, og der findes flere forskellige jobmuligheder.

Husk: Se på arbejdsmarkedet med et langsigtet perspektiv og sammenlign med indholdet i uddannelsen.